Spring videre til hovedindholdet

Projekthierarki

Lær hvordan du strukturerer dine projekter i hierarkier og hvorfor det giver mening.

Skrevet af Allan Petersen
Opdateret for over 8 måneder siden

I Profiit kan projekter organiseres i et hierarki med hovedprojekter og underprojekter. Det betyder, at du kan opdele komplekse opgaver i mindre dele – og stadig bevare overblikket over økonomi og fremdrift.

Et projekt kan:

  • Stå alene (et simpelt projekt)

  • Være et hovedprojekt (med ét eller flere underprojekter)

  • Være et underprojekt (som indgår i et større projekt)

  • Være både hoved- og underprojekt.

Hvorfor bruge hierarkier?

Hierarkier giver dig mulighed for at:

  • Oprette særskilte budgetter og priser for hver delopgave

  • Få overblik over både individuelle dele og helheden i projektet

  • Nemt håndtere ændringer i et projekts omfang ved at tilføje søsterprojekter

Hvad arver et underprojekt?

Når du gør et projekt til et underprojekt, vil det automatisk arve projektpriser fra sit hovedprojekt, medmindre du selv angiver noget andet. Det betyder, at registreringer i underprojektet bruger hovedprojektets priser som udgangspunkt.

Hvis du ønsker, at underprojektet skal have sine egne priser, kan du nemt tilføje dem under Projektpriser i det pågældende underprojekt.

Hvornår giver det mening at bruge hierarkier?

Det kan give mening i mange situationer. Her er en række eksempler:

  • Når du har flere faser i et projekt

  • Når du vil adskille tilkøb eller ændringer

  • Når du vil rapportere samlet og opdelt på samme tid

Besvarede dette dit spørgsmål?