I Profiit kan priser defineres flere steder i systemet. Når den samme medarbejder, aktivitet eller vare har flere mulige priser, anvender Profiit automatisk den pris med den højeste prioritet.
Når du registrerer en aktivitet eller vare, kigger Profiit i dit prishierarki og vælger automatisk den mest specifikke pris.
Der er almindelige priser, som gælder hvis ikke der er angivet projektpriser på det projekt der registreres på, og projektpriser, som altid tager præcedens.
For en registrering vil prisen blive taget i følgende rækkefølge:
Tidsregistreringer
Projektprisen på aktiviteten
Projektprisen på medarbejderen
Standardprisen for aktiviteten
Standardprisen for medarbejderen.
Forbrugsvarer
Varens projektpris
Varens standardpris
Omkostninger
Angives altid ved registrering.
Hvis projektet er et underprojekt, vil Profiit også lede i hovedprojektet efter en projektpris, før den kigger efter standardprisen.
Indstil priser
Du kan indstille priser på dine stamdata ved at gå ind under typen, f.eks. medarbejdere. Her kan du se en liste over priserne for hver medarbejder ved at trykke på pilen ved siden af det lille mønt-ikon 
Du kan oprette en ny pris ved at trykke på 
Så kan du angive kost- og salgspris, samt hvornår prisen skal gælde fra.
Derefter vil prisen gælde indtil du indstiller en ny pris.
Tillæg
I Profiit kan du tilføje både procentvise og faste tillæg. Tillæggene lægges udelukkende på salgsprisen, og bruges til at justere priserne ved registreringer - f.eks. hvis en bestemt aktivitet eller gruppe altid skal pålægges et gebyr.
Du kan indstille et fast eller procentvist tillæg til:
Aktiviteter
Aktivitetsgrupper
Forbrugsvaregrupper
Omkostningsgrupper
Tillægget kan indstilles under oprettelse, eller ved at redigere selve aktiviteten eller gruppen.
Tillæg beregnes altid i denne rækkefølge:
Start med registreringsprisen
Læg aktivitetsgruppens procenttillæg på
Læg aktivitetsgruppens faste tillæg på
Læg aktivitetens procenttillæg på
Læg aktivitetens faste tillæg på
Eksempel på udregning af tillæg
Registreringspris: 100 kr.
Aktivitetsgruppe:
10 % tillæg
50 kr. fast
Aktivitet:
5 % tillæg
0 kr. fast
Beregning:
100 * 110% = 110
110 + 50 = 160
160 * 1,05 = 168
Endelig salgspris: 168
Fortsæt til → 8. Opret projekt





