Spring videre til hovedindholdet

Brugergrupper

Brugergrupper gør det nemt at give flere brugere adgang til projekter på én gang.

Skrevet af Allan Petersen

Brugergrupper gør det nemt at organisere brugere og give flere personer adgang til projekter på én gang. I stedet for at tilføje hver bruger manuelt, kan du samle dem i grupper, f.eks. "Projektledere", "Bogholderi" eller "Montørteam", og tildele adgange samlet.

Hvor finder du brugergrupper?

  1. Gå til Virksomhed i menuen til venstre

  2. Vælg fanen Brugere

  3. Scroll ned til sektionen Brugergrupper

Her kan du oprette nye grupper eller redigere eksisterende.

Sådan opretter du en brugergruppe

  1. Gå til Virksomhed → Brugere

  2. I sektionen Brugergrupper, klik +Opret ny

  3. Udfyld navnet på gruppen

  4. Søg efter en bruger, og tilføj dem til gruppen ved at klikke på deres navn.

  5. Klik Opret

Brug af brugergrupper i projekter

For at give en hel brugergruppe adgang til et projekt, skal du gøre således:

  1. Åbn projektet

  2. Gå til fanen Adgang (vises kun hvis "Synlig for alle" er slået fra)

  3. Under tabellen Brugergrupper, klik +Opret ny

  4. Vælg gruppe

  5. Vælg adgangstype:

    • Læseadgang

    • Læse/Skrive-adgang

  6. Klik Opret

Alle brugere i gruppen får nu projektadgang efter valgte rettigheder.

Besvarede dette dit spørgsmål?